Erik Oluf Andersen har hжngt sig I en lund,
Han har vel haft en ganske sжrlig grund,
Det er trods alt en gеde, hvordan dette kunne ske,
Hvad var det som fik Andersen pе sеdґn en skшare ide.

Der var ingen ydre tegn, der viste hvorґn det lе,
Man mе vel laґ sig nшje med, at sеdan kan det gе.
For Andersens hustru hun var bеde sшd og rar,
Og sшnnen I familien var et mшnstereksemplar,
De boґde I en kжmpevilla I et fint kvarter,
Jo, lykken smiledґ til ham, han kuґ nжppe шnske merґ.

Det hele startedґ med et lille bolsjekogeri,
Han kogte nat og dag og glemte helt at holde fri,
Men virksomheden voksedґ han blev snart en holden mand,
Han kшbte sig en luksusvogn der svaredґ til hans stand.

Fru Andersen tog tit til byen med sin kontokort,
Hun parkerede sin egen bil ved varehusets port,
Der kшbte hun hvad hun fik lyst til, intet blev forsшmt,
Og nеare hun kшrte hjem igen var varehuset tшmt.

De havde kшleskab og fryseboks som altid var fyldt op
Og svinelжdermшbler, kvaliteten var I top,
Motorbеd og sommerhus med bar og еben pejs,
Der slappedґ fruen af I ny og nж med sin filejs.

Men Erik Oluf Andersen han tog familiens hund,
Og gik en tur en dejlig aftenstund,
Hunden kom tilbage, der var blot et lille men,
Erik Oluf Andersen kom aldrig hjem igen.

Siden blev han fundet I en lund ved Snekkersten,
Der hang den stakkels Andersen og dingledґ fra en gren.
Aldrig merґ skal Andersen hжve sin pokal,
Nеare han har givet middag I hotellets store sal,
Festen den er s***, det hele endte med et brag,
Og en hel flok aktionжrer fik et ordґntligt nakkedrag.

For lykken havde vendt sig sеdan som det ofte sker,
Hans firma gik af helvedґ til, han lеnte mer og mer,
For sent kom han I tanke om at giґ den en spand kul,
For at redde sig I land og fylde gжldens dybe hul.

Sе han knoklede for livet ofte flere dшgn I trжk,
Han rationaliserede men skuden den var lжk,
Og der siґs at han til s*** har strшet om sig vidt og bredt
Med gжldsbeviser, og han har ogsе spillet pе roulet.

Men regningerne voksede til en stadig stшrre stak,
Sе Erik Oluf Andersen han saґ farvel og tak,
Og I den skшnne aftenstund der rejste han af sted,
Mod fjerne horisonter for at finde ro og fred.

Erik Oluf Andersen har hжngt sig I en gren
Lad os andre lжse pе hans sten:
Her hviler E. O. Andersen - et offer for vor tid
Distancen var for hеrd og konkurrencen var for strid.

Tredґve еare fшare tiden gik han gennem dшdens port.
Brшdet han slog op var alt for stort.
Correct  |  Mail  |  Print  |  Vote

Erik Oluf Andersen Lyrics

John Mogensen – Erik Oluf Andersen Lyrics