Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig F¦rd
Hans eeneste Sorrig v¦re at han intet fandt
Som vaer een Taare v¦rdt
Til han Medynk saae
I hendes ?ine, der alt Lius vaer tendt
Der al Gl¦de snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun ki¦ndte Haabet brast
Han viiger for bendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende mod Hi¦rtenski¦r
Med hendes Ild ligger sort & d?d
Ondskab qvalte hver een Gl?d
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een m¦cktig Brand
Aff Had & Elskov & tungindigt Haab
Nyf?dt b¦res Maanen Frem
Ofver det Sind som her bleff r?fved
Aff dend m?rcke,
Magi paa hende ?fved
Med r¦dde Skrit. mod ham -
Dybt ber?rt:
"Du Diefvlens Sendebud,
som b¦rer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du n¦ring for min Si¦l, som d?r
